Ny formand for DSU Hillerød
11. januar 2012 Ingen kommentarer
Pressemeddelelse fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom:
Ny formand for DSU Hillerød
18-årige Kasper Dan Winther blev sidste fredag valgt som ny formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Hillerød.
I fornemme omgivelser i byrådssalen på Hillerød Rådhus valgte DSU Hillerød ny ledelse. Kasper Dan Winther er ny mand i spidsen for DSU-afdelingen.
Kasper Dan Winther siger:
”Jeg er utrolig glad for den tillid, medlemmerne har givet mig. Nu skal der arbejdes på at afholde rekordmange medlemsmøder i 2012.”
Med den nye socialdemokratiske regering har DSU Hillerød nu endnu større muligheder for at påvirke, hvilken politik der skal føres i Danmark, og Kasper Dan Winther ligger ikke skjul på ambitionerne:
”Vi er den mest indflydelsesrige politiske ungdomsorganisation i byen. Det er DSU, man skal være medlem af, hvis man vil påvirke samfundet – både lokalt og nationalt. Derfor er alle unge velkomne til vores arrangementer, hvor vi vil debattere med både andre unge, politikere og eksperter om aktuelle emner.”
Kasper Dan Winther er 18 år og går til daglig i 10. klasse. Han har været medlem af DSU siden kommunalvalget i 2009.
Resten af bestyrelsen består af næstformand Katharina Telkamf Birch, kasserer Ane-Kathrine Fedder Lentz og bestyrelsesmedlemmerne Luna Victoria Norup Lindén og Emil Colding Sørensen.
Pressefoto kan hentes her:
Kontakt:
Kasper Dan Winther
Tlf: 31 43 19 35
mail: kasper@dsuhillerod.dk



Facebook comments: