DSU sagde tillykke til ny minister og fremlagde ønskeseddel
3. oktober 2011 Ingen kommentarer
Pressemeddelelse fra Danmarks Socialdemokratiske Ungdom i Hillerød
DSU Hillerød besøgte den nye børne- og ungdomsminister Christine Antorini for at sige tillykke med posten. Med sig havde de unge socialdemokrater en ønskeliste til bedre uddannelse.
Med formand Katharina Telkamf Birch i spidsen trådte DSU’erne ind på den nye ministers kontor for at sige tillykke med blomster og gaver. Christine Antorini var kandidat for de unge DSU´ere og nu vil de også have indflydelse. Under armen bar DSU-formanden bl.a. en indrammet ønskeliste med ønsker om helhedsskole, max 24 elever i klassen og bedre undervisningsmiljø.
Formand for DSU Hillerød Katharina Telkamf Birch siger:
”Vi har været rigtig glade for at kæmpe for Christine, og vi er lykkelige over at hun nu skal stå i spidsen for et af de vigtigste politikområder for DSU. Nu er det hendes tur til at kæmpe lidt for os. Vi vil have en bedre uddannelse”
DSU’s ønskeliste:
- Helhedsskole
- Undervisningsmiljølov for elever
- Max 24 elever i klassen
- Tolærerordning
- Obligatorisk ungdomsuddannelse
- Ambitiøs antimobningspolitik
- Børneombudsmand
Katharina Telkamf Birch siger:
“Hvis vi skal sikre vores velfærdssamfund på sigt er det altafgørende at vi får flere gennem uddannelsessystemet. Vi har brug for en seriøs satsning på det her område, og vi tror at Christine Antorini og resten af regeringen vil lytte til vores forslag.”
For yderligere kommentarer:
Katharina Telkamf Birch, Formand DSU Hillerød: 28 34 31 13 – katharina@dsuhillerod.dk



Facebook comments: